16.11.08

Medarbejderdreven innovation

"Medarbejderdreven innovation handler om systematisk at opsamle og inddrage ideer og erfaringer fra et bredt udsnit af medarbejdere og at få sat denne viden i spil i forhold til innovation og nyudvikling.

Medarbejderne har typisk en vigtig indsigt i den praktiske udførelse af arbejdsopgaver samt interne organisationsprocesser. Disse medarbejdere sidder inde med central viden om brugernes behov og reaktioner på offentlige serviceydelser. I medarbejderdrevne innovationsprocesser bidrager medarbejderne aktivt og systematisk i nytænkning og udvikling af opgaver, arbejdsprocesser, serviceløsninger, etc."

Program for brugerdreven innovation, Erhvervs- og Byggestyrelsen



"Medarbejderdreven innovation er, når medarbejderstaben bidrager aktivt og systematisk i innovations-processen.

Det sker ud fra erkendelsen af, at medarbejderne sidder med hver sin forskellige tilgang til arbejdet, og dermed hver især har en vigtig viden om arbejdspladsen, som kollegaen eller chefen ikke nødvendigvis har.

Ved medarbejderdreven innovation kommer innovation fra neden i stedet for fra oven. Det er eksempelvis ikke en snæver gruppe af chefer og udviklingsmedarbejdere, som sætter sig til tegnebrættet for at udvikle arbejdspladsen. Værdiskabelsen sker ved systematisk at inddrage alle medarbejdere. Ofte udveksles idéerne og erfaringerne på tværs af faggrænser. Og jævnligt inddrages også andre interessenter som brugere, kunder, forældre, embedsmænd eller lignende.

Medarbejderdreven innovation adskiller sig fra almindelige udviklingsprojekter ved, at der arbejdes målrettet, strategisk og systematisk med at involvere medarbejdernes idéer og bidrag i innovations-processen.

Rapport fra Rambøll Management: Medarbejderdreven innovation

No comments: